Små hvide nikotinposer flyder overalt i den danske natur. Den nye affaldstype er særlig farlig for dyr, og ny forskning viser, at flere og flere dyr spiser poserne og får nikotinforgiftning.

Foto: Laurits Otto

Skrevet af Laurits Otto og Frederik Carlson

Nedtrampet mellem fortovsfliser, i vindueskarmen, i bybusser og klæbende til jordbunden i parker, flyder små hvide poser overalt i den danske natur. 

Nikotinposer har de seneste år været et omdiskuteret sundhedsspørgsmål i den offentlige debat. Nu er en ny problemstilling ved danskernes stigende forbrug af nikotinposer dukket op – nemlig nikotinposernes forurening af miljøet.

Flere nikotinposer ender i naturen

Flere nikotinposer bliver smidt i naturen og det giver anledning til bekymring hos danske miljøorganisationer.

Udover at indeholde mikroplast, der er skadeligt for miljøet, er der stadig høje mængder af giftstoffet nikotin i poserne, når de bliver smidt efter brug. I dyrlægebranchen oplever man, at flere og flere dyr spiser poserne og får nikotinforgiftning.  

Organisationen Hold Danmark Rent konkluderer i deres seneste affaldsanalyse fra 2023, at nikotinposer udgør 5.1% af alt henkastet affald. 

“Der er ingen tvivl om, at snus og nikotinposer er kommet for at blive og det er en affaldstype vi følger med interesse.”  

Det udtaler Anette Juul, direktør i Hold Danmark Rent om problemet. 

I rapporten skriver HDR, at de formoder, at det er et tal, der er i stigning, og at nikotinposerne allerede nu udgør en så væsentlig andel af henkastet affald, at det kalder på en særlig indsats.  

Nikotinposer i naturen er også noget, der opleves af danskerne.

Ifølge en ny undersøgelse fra 2024 som Epinion har lavet for Danmarks Naturfredningsforening, oplever over halvdelen af danskerne, at det flyder med snus og nikotinposer. Samtidig oplever 7 ud af 10, at det er et stigende problem. 

Det bekymrer Charlotte Juul, der er projektleder for Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende projekt Affaldsindsamlingen, som i år mobiliserer over 240.000 danskere til at samle affald i naturen.  

Charlotte Juul forklarer, at indsamlerne har mulighed for at skrive bemærkninger, hvis de oplever særlig meget af en bestemt type affald – i den seneste årrække har det i høj grad været nikotinposer, der er blevet nævnt i bemærkningerne.  

Det har sammen med undersøgelsen lavet af Epinion givet grundlag for, at nikotinposer i år er valgt som særligt fokusområde for indsamlingen. 

Charlotte Juul mener, at det er vigtigt at kortlægge problemet, fordi nikotinposerne er skadelige for vores natur og særligt for de dyr, der kommer i naturen: 

”Det er farligere for dyr at spise en nikotinpose end et cigaretskod, fordi de kan få nikotinforgiftning og i værste fald dø. Derfor er det dybt problematisk, at poserne ligger derude og et problem vi skal være særligt opmærksomme på.”

Småt affald er ikke “rigtig” affald 

Lars Kjerulf Petersen, sociolog og seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, peger på forskellige mulige årsager til, at der bliver smidt flere nikotinposer i naturen. 

En af årsagerne er produktets størrelse.  

Lars Kjerulf forklarer, at vi kan have en tendens til ikke at opfatte småt affald som ”rigtigt”, og altså negligere de miljømæssige konsekvenser ved at smide små ting i naturen.  

Ifølge Hold Danmark Rent var 87% af alt affald fundet på offentlige arealer i 2022 mindre end et kreditkort.  

I 2023 udgør nikotinposer omkring en fjerdedel af alt småt affald.  

Lars Kjerulf opfatter også dét, at nikotinposerne er våde af savl og spyt efter brug og simpelthen er ulækre, som en forklaring på, hvorfor forbrugerne kan have et særligt behov for at skille sig af med dem. 

Netop det at nikotinposerne har været i munden ser han i sig selv som endnu en mulig forklaring på den stigende tendens: 

“Når vi har haft noget i munden, er vi mindre tilbøjelige til at tænke på det som skadeligt, fordi vi forbinder det med noget spiseligt og derfor ikke noget farligt.” 

Lars Kjerulf peger desuden på det stigende forbrug af nikotinposer, som en åbenlys forklaring på stigningen af produktet i naturen.

Flere bruger nikotinposer

§ RØG er en undersøgelse af unge danskeres forbrug af tobaks- og nikotinprodukter lavet af Statens Institut for Folkesundhed.  

Rapporten fra 2024 konkluderer, at der sker en markant stigning i forbruget af nikotinposer. 

I den seneste årrække er der sket en fordobling i antallet af personer i alderen 15-29 år, der dagligt bruger røgfrie nikotinprodukter.  

Faktisk er der i 2023 flere, der dagligt bruger røgfrie nikotinposer end der ryger.

§ RØG  I perioden 2020-2023 er der næsten sket en fordobling i andelen af unge mellem 15-29 år, der dagligt bruger røgfrie nikotinprodukter – det er snus, tyggetobak og nikotinposer.  I 2020 angav 4,3 % at bruge røgfrie nikotinprodukter dagligt, mens 8,2 % angiver tilsvarende i 2023.   Til sammenligning røg 7,8% dagligt i 2023.

Dyrene betaler prisen

Med den stigende mængde nikotinposer, der ligger og flyder i bybilledet og naturen, følger endnu en sørgelig tendens. Flere og flere dyr må på dyrehospitalet, fordi de har spist de små hvide poser. 

En, der oplever at flere dyr får nikotinforgiftning, er Johan Mikkelsen, der er dyrlæge på Åbyhøj Dyreklinik. Han fortæller, at der igennem de sidste år har været en stigende tendens til, at kæledyr kommer ind på dyrehospitalet og må behandles for nikotinforgiftning.  

Johan Mikkelsen forklarer, hvorfor nikotinposerne er så farlige for dyr: 

”Nikotin er en nervegift. Det er i stor stil blevet brugt til at slå insekter ihjel med.” 

Der er generelt ikke nogen dyr, der har godt af at spise nikotinposerne, men specielt dyreunger, som hundehvalpe, er i farezonen. Han uddyber: 

“De rigtig stærke nikotinposer, hvor der er 30 mg nikotin i, er nok til at slå en hund på 3 kg ihjel.” 

Johan Mikkelsen fortæller, at hundehvalpe specielt er i farezonen, da hvalpe har det med at tage alt de finder i munden. Derudover påpeger han, at dyrene jo ikke kan fortælle os, hvad de har spist, og derfor er det ikke altid til at vide, hvis ens kæledyr har spist en nikotinpose. 

På Københavns Universitet sidder dyrlægestuderende Nicoline Markmann og Thomas Bendix Taarnhøj. De er lige nu i gang med at lave en undersøgelse til deres speciale om, hvorvidt man kan teste hunde for nikotinforgiftning gennem urinprøver. 

I forbindelse med det, arbejder de sammen med over ti forskellige dyrehospitaler i Danmark, der giver dem data om emnet. 

Idéen til undersøgelsen kom, da Thomas Taarnhøj igennem sit arbejde på et Charlottenlund Dyrehospital oplevede det stigende antal nikotinforgiftninger, og undrede sig over, at man ikke kunne teste dyrene for forgiftningen. 

De fortæller, at de dyrehospitaler, de arbejder med i forbindelse med undersøgelsen, kan berette om et stadig stigende antal nikotinforgiftninger. Dog mistænker de også, at der kan være et stort mørketal af nikotinforgiftninger, da symptomerne på forskellige forgiftninger kan ligne hinanden.

Foto: Thomas Taarnhøj

Det er heldigvis sjældent, at dyrehospitalerne oplever dødsfald i forbindelse med nikotinforgiftning. Som hovedregel vil man forsøge at få hunden til at kaste op, og så behandle symptomerne. I mere alvorlige tilfælde, kan man ende med at lægge hunden i respirator. 

”En af problemerne ved nikotinforgiftning er, at muskulaturen bliver lammet efter noget i tid, hvis mængden af nikotin er for høj – så kan de ikke trække vejret selv.” 

De håber, at de med deres undersøgelse kan gøre det nemmere og lettere tilgængeligt for dyrlæger at teste for nikotinforgiftning i fremtiden.

Nyt problem kræver nye løsninger

I forbindelse med den naturvidenskabelige talentkonkurrence Unge Forskere 2024, har tre efterskoleelever i Danmark udviklet en nikotinpose, der er lavet af kaffefiltre i stedet for plast. Innovationen betyder, at poserne er bionedbrydlige og ikke forurener naturen med mikroplast, hvilket de nuværende nikotinposer med plast gør. 

Claudia Sick, der er biolog og miljøfaglig vidensansvarlig i Plastic Change, mener dog ikke, at bionedbrydelige nikotinposer i sig selv er en løsning på problemet, fordi det kan have en problematisk signalværdi overfor forbrugeren:  

“Hvis man laver en nikotinpose, der har samme nedbrydningstid som et æbleskrog, risikerer man, at forbrugeren opfatter det som om, at man frit kan smide dem på gade og stræder – det ønsker vi jo ikke.”   

Hun påpeger, at poserne, uanset om de er lavet af et bionedbrydeligt materiale, stadig indeholder nikotin, der er skadeligt for dyr og miljø, og desuden stadig vil flyde i bybilledet, hvilket er et problem rent æstetisk.  

Direktør i nikotinbranchen, Inger Schroll-fleischer, peger på en løsning i den innovation, der allerede ligger nikotinposernes emballage, nemlig, at der i dåsen er et lille rum i låget til brugte nikotinposer, så man kan opbevare dem, hvis der ikke er en skraldespand i nærheden: 

“Forbrugerne har også selv et ansvar for ikke at smide nikotinposerne i naturen. Med det her rum i dåsens låg, er det meget let, at gemme de brugte poser. Der er ikke samme røgfare og lugt forbundet med nikotinposer, som der er ved cigaretter, så man kan ovenikøbet sagtens putte dem i lommen, hvis man ikke har dåsen i nærheden.”  

Claudia Sick mener, at det er tydeligt, at der skal mere til end den indbyggede skraldespand i dåsens låg og peger på kommunikationskampagner – financieret af industrien selv – som et middel til at ændre forbrugeradfærden.

Småt Affald – Stort problem

I Aarhus Kommune har man fået øjnene op for den stigende mængde nikotinposer, der ligger rundt omkring i bybilledet. 

Ren By Aarhus, der er en del af Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, har lavet kampagnen Småt Affald – Stort Problem, der skal sætte fokus på cigaretskodder, tyggegummi og nikotinposer, der bliver smidt rundt omkring i byen.  

Kampagnen består blandt andet af farverige plakater, kæmpeskod i bybilledet og flisemalerier på fortovene. 

Anders Laursen, der er projektleder hos Ren By Aarhus, fortæller, at man allerede efter et år kan konstatere, at kampagnen har haft den ønskede effekt, og at der på alle fire lokationer, hvor der er lavet særlig indsats, er der sket et større fald i antallet af optalt affald.  

Selvom projektet i Aarhus har virket i de udvalgte områder, er der stadig sket en samlet stigning i henkastet affald ibyen.  

Anders Laursen formoder, at det gennemsnitligt koster kommunen 50 øre at samle en enkel nikotinpose op fra gaden.  

Miljøstyrelsen anslår, at danske kommuner samlet bruger ca. 500 mio. kr på oprydning af henkastet affald om året. 

Modsat cigaretskodder er nikotinposer ikke omfattet af udvidet producentansvar, der træder i kraft i 2025. 

Udvidet producentansvar betyder, at virksomheder bliver gjort praktisk og økomisk ansvarlige for, hvordan deres produkters emballage håndterers af forbrugeren efter køb – altså et princip om, at forurener betaler.  

Dét, at nikotinposer ikke er omfattet af det nye EU-direktiv, betyder, at kommunerne skal betale alle omkostningerne ved håndteringen af produktet som affald.